Ledelsesteamet på Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter består af ledere, der har fokus på at arbejde visionært, tænke strategisk, skabe resultater af høj kvalitet og optræde anerkendende i deres ledelsesstil.
På centret tilstræbes en flad decentral struktur, hvor lederne prioriterer høj tilgængelighed i det daglige arbejde. Centrets ledere efterlever endvidere Region Syddanmarks fælles ledelsesgrundlag for det sociale område.
Derudover er Røde Kors' bærende principper ligeledes en del af det fundament hvorpå centret hviler.
Endelig har centret også egne værdier. Disse værdier har centrets ansatte og ledelse i fællesskab vedtaget:
Respekt, anerkendelse, engagement, ansvar og dialog.
Disse værdier er alle en væsentlig del af centrets fælles fundament, og går på tværs af alle afdelinger og af alle funktioner.
Kontakt Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter på roedekors@soc.regionsyddanmark.dk