At være pædagogstuderende hos os er både krævende og lærerigt. Vi har store forventninger til dig - men du kan også have store forventninger til os.
Her kan du læse om det vi forventer af dig, og du kan læse om det du kan forvente af os. Vi tilstræber, at et praktikophold hos os skal være givtigt for begge parter. Vi har en masse vi kan lære dig – du kan omsætte din teoretiske viden til praksis, og få fingrene i faget på en anden måde, end ved at læse om det. Og du kan give os de nyeste impulser fra skolebænken – tilgange, forskning osv. Du kommer med et frisk pust, nye øjne og et engagement vi værdsætter.
Hvis du kunne tænke dig at komme i praktik hos os skal du kontakte den praktiskpladsansvarlige på din skole.
Kontakt Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter på roedekors@soc.regionsyddanmark.dk